Livet tager en ny drejning…

For nogle uger siden havde vi det egentligt godt med at bo i vores 115 kvadratmeter store lejlighed og  nusse lidt rundt i kolonihaven ved siden af…men så fik vi den tanke at det måske var tid til at forfølge den småborgerlige drøm lidt 🙂 og måske gå så lang som at være økonomisk ansvarlig og købe noget fast ejendom…

…så i efterårsferien så vi på sommerhuse, når nu vi alligevel var på Marielyst, men det fedeste blev solgt lige for næsen af os, og måske godt det sammen,  for vi var egentlig også lidt triste ved at sådanne et rigtigt sommerhus jo ikke kan bruges i vinterhalvåret. Vi kom vi hjem fra sommerhuset og følte os en kende indespærret nu, hvor havedøren var nød til at være lukket  pga. efterårets komme. Man kunne jo også købe et hus, som man jo kan være i hele året 🙂 og dér har man også haven lige udenfor.

Rugvaenget 18

Så det har vi gjort… altså købt et dejligt hus på 134 kvadratmeter med 74 kvadratmeter kælder på en godt 750 kvadratmeter stor grund. Sådan, det gik jo rigtigt nemt 🙂 Nu skal vi bare lige have tiden frem til den 1/2-2010 til at gå. Godt der er en julemåned vi kan fordrive tiden med.